Hej.
Der er sikkert nogen som spørger sig selv - "hvornår må mine grise komme på græsset"?.
Der er ikke bare en metode at gøre det på, men sådan her får jeg det til at virke. Når det bliver varmere udenfor, sætter jeg mig på græsset. Hvis du syndes, at din numse ikke bliver kold efter 10 min, så er det også fint for grisene at gå og ligge på. Så det er ikke alene temperaturen i luften, som er afgørende for, om de må eller ej. De er jo tæt til jorden og det er derfor vigtig at de har muligheden for at holde kropsvarmen. Jeg kan også anbefale at have en slags træplade med noget fleece på og måske sat en stor pilebro på den. Nogen marsvin hygger sig på græsset og for andre er det måske første gang.
Det er vigtig at indhegning er, så de ikke løber væk. (gir sig selv) Jeg bruger min DIY løbebur.
Desuden skal der være mange muligheder for at gemme sig. Så pak alt ud som du har stående og fyld op i starten. Du vil se, at de starter med at hoppe fra det ene gemmested til det næste. Ellers bliver de bare hvor de er i timevis. :)
Hvis du forlader dem, skal de helst tages med ind igen eller dækkes af med et beskyttelse. Det kan være et slags net. Der vil altid være dyr omkring og vi skulle ikke risikere, at de bliver angrebet.
Meget vigtig! Selv om de er ude i naturen og spiser saftig græs, skal der være vand. Da mine kun er udenfor i få timer af gangen, gir jeg ikke andet end vand med.
Når du nu vælger pladsen på græsplanen, kig lige godt efter om der ikke er nogen planter som ikke må være der. På facebook er der en ny gruppe "plantebestemmelse - spiselige planter for smådyr". Hvis du sender et billede af den plante du er i tvivl om, får du straks at vide om den er OK eller giftig. Gi dine marsvin skygge med huse og bro og når det er rigtig varmt udenfor måske en skyggeplads. Undgå for meget vind og blæst. Tjek dine dyr efter, inden du sætter dem tilbage i buret og fjern fx flåter & co..
Jeg håber i får nogen rigtig god forårsdage derude og lykkelige grise :)
Erika
Ingen kommentarer:
Send en kommentar